Blog

Anmeldelse & test af Scierra Salis fluestang

Anmeldelse & test af Scierra Salis fluestang

I denne anmeldelse vil jeg fortælle om mine oplevelser med Scierra Salis fluestængerne. Idet jeg overordnet synes det er en rigtig fin fluestang til prisen, og klart er en stang man skal have med i sin overvejelse hvis man vil købe en kyst eller geddestang, uden at smide flere tusind kr. efter den.

7 ud af 10

Oplevelse:

Jeg har fisket med Scierra Salis stængerne lige siden at de kom på markedet i 2016, og har derfor haft dem med på rigtig mange fiskerture, samt fanget en del fisk på stængerne.

Scierra Salis #6 – primær kyst fluestang:

Denne stang købte jeg til mit kystfiskeri, for at have en primær stang til dette. Stangen er super sjov at fiske med, idet den ikke vejer super meget og bøjer nemt når man fighter en fisk. Man kan uden problemer fiske med en Salis klasse 6 en hel dag på kysten, hvilket er en vigtig ting for en god kyststang. Endvidere så er det intet problem at ligger 20-25 meter line ud i hvert eneste kast med denne stang, hvilket igen gør den til en fornøjelse at fiske med.

Scierra Salis #8 – Ekstra kyst stang & ekstra geddes stang

Denne stang købte jeg for at kunne bruge den på blæsende dage på kysten, samt dage i foråret hvor der skal fiskes med større tobis og børsteorms fluer. Endvidere har jeg også brugt den som ekstra geddestang, da den nemt kan bruges til geddefiskeriet. En klasse 8 stang er tung at gå med på kysten, og derfor er det ikke den stang man skal vælge, hvis man skal på en heldagstur. Når der er sagt, så er der ingen forskel på klasse 6 & 8 Salis stængerne. De kaster på samme måde, og er begge sjove at fiske med. Alt er bare lige en smule større på klasse 8 stangen. Hvilket betyder at den kaster en smule længere, der skal lidt større fisk at den bøjer og den er lidt tungere at gå med.

Produkt:

Cordura rør

Stangen bliver leveret i et cordura rør, som er standard for stænger i den prisklasse. Røret er af fin kvalitet, og der er ikke noget negativt at sige om det. Der er bærehåndtag på røret hvilket jeg synes er dejligt, og som jeg til tider mangler på aluminiums rørene til de dyrere stænger. Endvidere er der skrevet på siden af røret hvilken stang og klasse det passer til. Dette er rart hvis man har flere stænger inden for samme serie. 

Håndtag

Når man får pakket stangen ud, så ser man en stang af en kvalitet som man kan forvente i forhold til prisen. Hvis man tager den fra bunden af, så er håndtaget lavet af udmærket kork. Korken ser rigtig fin ud når man pakker den op første gang, men efter nogle måneders fiskeri, så begynder der at komme revner i. Dette er dog intet problem, og er på ingen måde noget der påvirker fiskeriet med stangen, eller måden den føles i hånden. En vigtig ting at nævne om håndtaget, og som jeg synes er super fedt, er at Scierra har lavet klasse 5 & 6 stængerne med en lille fight butt. Stort plus herfra!

Hjulholder

Hjulholderen er der ikke så meget at sige til, der er ikke noget specielt ved den. Den gør dog arbejdet fint, og jeg ikke oplevet problemer med at den går løs eller lignede som jeg har prøvet ved andre mærker. Det er en ALPS aluminiums hjulholder, hvilket er den samme som de fleste andre saltvandstænger i prisklassen har.

Opbygning

Den er bygget op af 40T japanske Carbon materiale, hvilket kvalitetsmæssigt ligger lige i midten af produkterne fra Scierra. De har nogle andre stænger som er trykket med 35T og 45T, som derved kommer til at fremstå lidt anderledes. Men da Salis stangen ligger i midten prismæssigt i Scierra sortiment, så giver det god mening med 40T. Om det er 35, 40 eller 45T betyder heller ikke det vilde, i forhold til fiskeoplevelsen oplevelsen, men betyder en smule for udseende og tykkelsen.  

Ud over dette er der brugt Pacific Bay letvægt stripning og slange øjne på stangen, dette er hvad man kan forvente ud fra prisen. Der findes bedre, lettere og dyrere materialer men til prisen er dette fint. Endvidere skriver Scierra at stangen er 100% saltvandbestandig, men på mine stænger kom der hurtigt mærker på øjnene, især ved de 2 store i bunden af stangen. Derfor er det en rigtig god ide at skylle stangen efter at den har været i saltvand, og være sikker på at man har fået den skyllet ordentligt omkring øjnene.

Farve & finish

Farven er en lakeret mørkeblå, som jeg personligt synes er super fed. Nogle vil gerne have neutrale farver, andre vil gerne have nogle farver som ses. Personligt betyder det ikke så meget for mig, men synes dog stadig det kunne være sjovt hvis alle producenter ikke lavede saltvandstængerne i den kedelige blå farve. Selvom at Salis stængerne også er blå, så synes jeg at den lakerede farve alligevel har noget specielt over sig, og derfor er farven også et plus for mig.

Finishen er helt i top, og man kan ikke se at stangen er masseproduceret. Her synes jeg stangen levere over niveau, og ligner en stang til flere penge. Limningerne ved øjnene er rigtig fine, og de 4 dele af stangen passer perfekt sammen.

Kasteegenskaber:

Overordnet så er kasteegenskaberne fine, der er dog forskel på hvad man skal bruge stangen til. Som sagt tidligere, så har jeg både en klasse 6 & 8 stang.

Kysten

Når de bruges på kysten, så er aktionen på tængerne hurtig nok til at kunne håndtere fluerne, selvom at der er vind. Hvilket er en af de vigtigste funktioner en kyststang kan have, og derfor selvfølgelig er et plus. Et minus ved stangen, og som jeg synes er virkelig arveligt, er at længen på ens kast bliver begrænset af stangen. Jeg er ikke nogen verdensmester i fluekast, og jeg har kammerater som jeg ved kaster længere end mig selvom at vi står med samme setup. Når det er sagt så vil jeg dog mene at jeg ligger over middel, og har også stænger jeg kaster 30+ meter med. Men Salis stængerne får jeg ikke længere ud end 25-28 meter, alt efter om det er klasse 6 eller 8 stangen jeg står med. Jeg synes det er en skam at man ikke kan ligge hele sin flueline ud med stængerne, men når det er sagt så er det ikke derude man fanger fiskene. Derfor vil de 25 meter være fint for langt de fleste, og når man bare går og fisker normalt, så er det helt fint at kunne smide 25 meter line ud, uden at bruge unødvendige kræfter.

Søen efter Aborre & Gedder

Her er kasteegenskaberne helt anderledes, og her overrasker stangen mig gang på gang. Når man fisker efter Aborre eller Gedder, så er det ikke nødvendigt at lave lange kast og heller ikke noget man bruger tid på. Her skal man bare kunne kaste nogle voldsomme fluer ud på 20 meter, også er et kast mere end godkendt. Lige præcis det med at kaste ALT ud på 20 meter, det kan stængerne. Det er lige meget hvor store fluer jeg smider på min klasse 8 stang, så smider den 20 meter line ud. Det samme gør min Salis klasse 6 stang, dog med mindre fluer til Aborre, men stadig flash og marabou fluer på 10 cm.

Endvidere fås Salis i klasse 9, som jeg desværre aldrig har prøvet. Men hvis man mangler en geddestang, så overvej kraftigt en Salis i klasse 9, da jeg er 100% sikker på at den vil overraske.

Pris

Nu kommer noget af det fede ved stangen, idet den ikke er særlig dyr. Man kan næsten altid finde stangen på ”Tilbud” til 1200 kr. Hvilket efter min mening betyder at standard prisen for stangen er 1200, og nogle gange kan man være heldig at der er ekstra gode tilbud på stangen, også få den til 1000 kr. Endvidere er der også mange steder hvor man kan finde den som et sæt, og derved få et hjul og line med til omkring 2000 kr. Så er man godt kørende, lige meget om det er til havørrederne, aborrerene eller gedderne den skal bruges til.

Samlet vurdering:

Jeg giver stangen 7 ud af 10. Det sker fordi jeg overordnet synes at stangen præstere rigtig fint, kommer i fin indpakning, har flot finish og kan bruges til flere forskellige fisketyper. Samt at jeg ikke har prøvet andre stænger som gør det ligeså godt i samme prisklasse. Når det er sagt så mangler der lidt power i stangen således at man kan få de sidste meter med i et kast, hvilket jeg synes er en skam idet den havde været helt i top hvis dette var tilfældet. Endvidere så irritere det mig en smule at øjerne begynder at ruste, hvis man ikke passer rigtig godt på stangen. Derfor trækker jeg to point fra på kasteegenskaberne og et fra kvaliteten.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til anmeldelsen af Scierra Salis tængerne, så skal du være velkommen til at stille dem i chatten herunder. Hvis du har erfaringer med andre fluestænger i samme prisklasse, så må du også meget gerne dele dine egne erfaringer herunder, så andre kan få glæde af din viden

knæt & Bræk

Just Predator Fishing 

Relaterede Artikler



;