Blog

Bind din egen geddeflue

Bind din egen geddeflue

Step by step guide med video

I denne artikel vil jeg beskrive og vise, hvordan jeg binder mine geddefluer på rør. Fluerne er oprindelig lavet af Niklaus Bauer, og derfor skal han selvfølgelig også have credit for sit arbejde. Fluerne er efterfølgende blevet videreudviklet, af mange fluebindere verden over. Fluen du vil se her, bliver heller ikke lavet helt efter Niklaus Bauers originale rørflue. Der vil blive brugt nogle lidt andre materialer, hvilket gør at fluen bliver lidt lettere, og dermed nemmere at kaste.

Video Pike fly: The chartreuse monster 

Step 1

Sæt dit 4,6 mm rør på din fluestik, og fastgør bindetråden. Giv gerne lidt lim/lak, for at du er sikker på at det holder til nogle geddetænder.

  

Step 2:

Valg af bucktail: Ofte vil mange holde sine fluer i 1 eller 2 farver, hvilket betyder at man enten kan vælge sin bucktail efter den farve man vil lave sin flue. Eller også kan man benytte en hvid eller sort bucktail, alt efter om man laver en lys eller mørk flue.

 

Step 3:

Bind din bucktail på, på den forkerte måde af ”normalen”. Hvilket betyder at du skal binde bucktailen fremad, som ses på billedet.

 

Step 4:

Skub derefter bucktailen tilbage over røret. Dette er oftest nemmest at gøre, hvis man benytter enden af en kuglepen. Ellers kan det også lade sig gøre med fingrene, men kan godt give lidt problemer. Bind derefter din tråd tæt på bucktailen, således at den kommer til at stå i en ca. 45 graders vinkel bagud når du slipper det.

 

Step 5:

Herefter skal din flash bindes i, hvilket skal gøres på midten af dit flash eller 40/60. Det kan gøres på forskellige måder, man kan både dele det op. Således at man binder sit ”skinnende” flash så som Pearl i først, hvorefter man binder sin flash farve i. Du kan også blande alt din flash på en gang, her skal der dog lidt erfaring til for at få det til at blive optimalt hvis du vælger den måde.

   

Step 6:

Herefter skal den halvdel af flashen som vender fremad skubbes tilbage og fastgøres, så det ikke kan falde af eller blive bidt i stykker af en gedde.

  

Step 7:

Herefter skal der bindes en marabou fjer på, som skal være hovedet på fluen. Dette gøres ved at binde enden af marabou fjeren på, hvorefter at fjeren bindes rundt om røret for til sidst at blive bundet fast med bindetråden.

 

 

Step 8:

Til sidst skal der sættes øjne på fluen. Her er der brugt 10 mm 3D eyes, fra Kina. Først bliver de sat fast med lim/lak.

 

Step 10:
Her bliver epoxy limen gjort klar, som skal bruges til at sætte øjerne fast og afslutte fluen.

 

Step 11:
Til sidst bliver epoxy limen fyldt mellem øjnene, så det hele kommer til at sidde ordentlig fast.

 


;