Blog

Brendas Mor

Brendas Mor

Brendas mor ligner ved første øjekast måske ikke en favorit flue, idet den ikke har lange fjer eller en flagende hale. Det var ihvertflad hvad jeg tænke om den, de første par gange jeg så den. Men efter at jeg er begyndt at fiske med Brendas mor, så er min holdning til fluen blevet helt anderledes. Fluen er klart i min top 5 over fluer som jeg fisker mest når jeg er ude efter havørreder, og i lange perioder den eneste jeg bruger. 

Mine erfaringer med fluen er, at den klart fisker bedst i efteråret. Dermed ikke sagt at den ikke kan fange havørreder på andre årstider, for det kan den. Men i efteråret er Brendas mor min favorit flue, og den bliver sat først på, på næsten hver eneste tur. Brendas mor kan ligne mange forskellige fødeemner, og det er formentlig også derfor at den er så effektiv. I sensommeren og efteråret er der alle mulige forskellige fødeemner for havørreden, og den har mere eller mindre frit valg på alle hylder. Om det så er små tanglopper, kutlinger, rejer eller noget helt andet havørreden vil spise, så kan den finde det på dette tidspunkt. Brendas mor ligner ikke noget specielt fødeemne, men kan imitere mange forskellige fødeemner, og nemtop derfor fisker Brendas mor så fremragende på dette tidspunkt

Udover at Brendas mor fisker rigtig godt, så er det også både en nem og billig flue at binde, hvilket kun gør den bedre i min optik. Herunder kan du se materialeliste:

Materialer: Brendas Mor

Krog: AHREX Hooks NS110 - Streamer størrelse 6
Hale: Crystal flash: Mirror opal
Hale & krop: Guldfasan - Natur
Krop: Salmo supreme - Rainbow
Tråd: Rød

 

 

Herunder kan du se en video af, hvordan du binder Brendas mor

 

Knæk & Bræk

Morten S

Just Predator Fishing

Relaterede Artikler

Polar Magnus

Fluebinding

1
Bind din egen geddeflue

Fluebinding

1
Pattegrisen - Marabou

Fluebinding

1


;