Blog

Fluegrej til gedder

Fluegrej til gedder

Det sjovest geddefiskeri, sker med fluestangen. Hvis du gerne vil begynde at fiske efter gedder med fluestang, så er du kommet til det rigtige sted. Eller hvis du bare har brug for lidt mere information, omkring grejet der bliver brugt til geddefiskeriet med fluestang.

Først vil jeg starte med at sige, at jeg benytter mig af nogle mærker som jeg kun har haft gode erfaringer med. Hvilket jeg er sikker på at du også vil få, hvis du benytter de samme produkter. Når det er sagt, så findes der helt sikkert mange andre mærker, som har nogle produkter der gør arbejdet lige så godt. Endvidere får jeg intet ud af at nævne de forskellige mærker og produkter i denne artikel, så det er altså ikke nogen salgstale. Men simpelthen bare min erfaring omkring geddefiskeriet, og udstyret der skal bruges når man vil jagte de store fisk med fluestagen.

Stangen:

Når man normalt snakker om fluestænger til det danske vand, så var det bare for nogle år tilbage helt uhørt at benytte sig af enhånds-fluestænger i en klasse over 8 (efterfølgende betegnet som #8). Hvilket også gjorde at jeg blev nødt til at bestille min den første geddestang i udlandet, men det er heldigvis gået op for de danske grejbutiker at der er et marked for dette, indenfor de sidste par år. Derfor kan du i dag, også finde enhånds-fluestænger fra #8-10 hos langt de fleste grejforhandlere.

Hvis du skal vælge en geddestang, så skal du finde en #9 stang. Det er en rigtig god allaround stang til geddefiskeriet, og vil tillade dig at kaste med alle geddefluer op til en længde på 25-30 cm. Hvilket vil være store fluer, for næsten alle fiskere.

1 valg: Vision Big daddy

Stangen jeg vil anbefale her, er Big daddy stangen fra Vision. Det var min den første geddestang, og den har efterhånden fulgt mig på rigtig mange fisketure, og haft mange gedder for enden. Eneste problem jeg har haft med denne stang, var at den knækkede efter ca. et halv år. Men servicen var i top hos Vision, og Fishline hvor jeg bestilte den. Så jeg skulle bare sende dem nogle billeder af hvor den var knækket, og 5 dage efter kom der en ny del og jeg kunne tage på fisketur igen, hvilket må siges at være ret god service.

2 valg:Scierra Salis

Salis modellen er en lavet som en kyststang, og jeg købte min #8 for at jeg kunne fiske på kysten de dage hvor det blæser herhjemme. Dog har jeg også prøvet at smide min geddeline på, bare for at teste stangen af. Og der må jeg bare indrømme, hold nu kæft hvor blev jeg overrasket. Min Salis #8 stang tyre mine geddefluer lige så langt ud som min Big daddy #9 gør. Den kan ikke kaste med de helt store flue, men med fluer op til 20 cm kaster min Salis #8 uden problemer. Endvidere bliver Salis stangen også lavet i en #9, som Scierra skriver er fremstillet hovedesagligt til geddefsikeriet. Selvom jeg ikke har haft mulighed for at afprøve Salis i en #9, så er jeg overbevist om at den vil gøre det fortrinligt. En anden stor faktor her, er at Salis stængerne er meget billigere end Big daddy stængerne. Jeg fik min Salis #8 på tilbud til 1.000 kr, hvorimod jeg gav ca. 2.200 for min Big Daddy.

 

Hjul:

Et fluehjul er efter min mening kun til blær, så længe at der fiskes efter gedder og mindre fisk. Hvis man vil give flere tusind kr. for et fluehjul, så er det fint med mig. Men jeg mener at der kun er brug for at gøre dette, hvis man enten vil have et hjul der kan holde til saltvand, eller hvis man vil have et hjul med virkelig god bremse.

1: saltvand er ikke noget der får betydning for geddefiskeriet, idet de opholder jeg i ferskvand. Dog kan man fiske efter dem i brakvand, og derved kan der være en smule salt i vandet, men det er efter min mening ikke nok til at det skulle have en betydning.

2: bremse er lidt en anden ting, man kan godt komme ud for at en gedde gerne vil den anden vej. Derfor er det klart en fordel at have et hjul med en god bremse. Dog vil jeg mene at stort set alle hjul i dag bliver lavet med en ordentlig bremse, og at man derfor kan vælge det hjul men selv synes passer bedst. Hvis man vil give mange penge for et hjul med en god bremse, så kommer bremsen også først til sin ret når fisken har taget en del meters udløb. Idet det er her hvor man kan se forskellen fra de billige hjul, til de dyre. Et billig hjul vil ofte ikke kunne holde det samme ”bremse-niveau” over mange meter. Men vil efter ca. 5 meters udløb give efter, og vil derved ikke bremse fisken nær så meget. Hvis man tager sin line og hiver hårdt i den, så vil man ofte kunne mærke samme forskel, at linen bliver nemmere at hive ud når bremsen bliver presset. Dette sker ikke med et godt hjul, og derfor betaler fiskere ofte mange penge for hjul, hvis de skal fiske efter Laks eller skal syd på efter større fisk.

De hjul jeg bruger er Vision Deep, de fungere godt og holder lige så godt. Der fulgte et med, til mit første sæt og det hjul køre stadig som var det helt nyt, selvom at det er nogle år gammelt. Efterfølgende har jeg købt et mere, for at have 2 forskellige liner med når jeg fisker. Jeg har ikke haft nogle problemer de 2 hjul, og de kan endda fås i forskellige farver hvis man er til den slags. Eneste ulempe ved disse hjul, er at farven falder en smule af, dog ikke mere end at mit første hjul stadig er ret pænt. Endvidere kan man ofte finde dem som sæt, hvor der følger en Big Daddy line med. Hvilket føre os til det næste og måske vigtigste punkt i forhold til grej.

 

 

Line:

Der findes mange forskellige liner på markedet, og der findes selvfølgelig også mange forskellige geddeliner. Her vil det ofte bare være efter smag og behag hvad folk helst vil bruge. Selv har jeg altid fisket med Big daddy linerne, idet jeg har kunne finde dem på tilbud eller sammen i en pakke med hjul. Jeg ved at RIO laver en Pike line, som mange også fisker med og som de er glade for.

En vigtigere del i forhold til flueline er om det skal være flydende eller synkende.

Selv har jeg:

Flyende - som jeg bruger når jeg fisker med poppers i overfladen.

Intermediate – til 90% af alt mit geddefiskeri

Synk 3 – til lidt dybere, ned til 5m og til Gudenåen

Som sagt, så fisker jeg næsten altid med intermediate line, hvilket også vil være den du skal vælge hvis du skal have din første gedde flueline. Gedderne er svære at få helt op i overfalden og geddefluer synker ofte ikke ret meget. Så selvom at din grejforhandler måske anbefaler dig en flyende line fordi det normalt er det man fisker med i Danmark, så stop ham og fortæl at du skal bruge en intermediate line. Med en intermediate line vil du komme en halv til hel meter ned i vandet, hvilket ofte vil gøre forskellen fra ingen hug til at gedderne tager din flue. Har oplevet det flere gange med mine brødre og venner, at en kan fange og ændre intet fanger, netop pga. at man lige kommer det længere ned i vandet.

 

Relaterede Artikler

Texas rig

Artikler

1
Loch Nees - Put and Take

Artikler

1


;