Blog

Ikke størrelsen, men...

Ikke størrelsen, men...

Aborre- & geddetur

Ravnsø er ikke så nem at komme til at fiske i, idet søen er privatejet og derfor er det et mindre antal personer der har lov til at fiske der. Heldigvis har vi fået muligheden for at fiske i søen, hvilket vi har gjort en del det sidste stykke tid.

Denne aften var vi taget afsted, for at se om vi kunne fange en aborre eller to. Det skulle dog vise sig at blive til noget mere, end bare en lille aborre. Vi startede ud med at fiske på den sædvanlige plads, hvor vi ofte har fanget fine aborre. Denne dag skete der ingenting og efter en times tid uden bid, så besluttede vi os for at lede efter et andet område på søen.

Hvad fisker vi med:

Vi prøvede lidt forskelligt, uden at det gav det helt store.  Vi havde en stang ude, med traditionel prop og orm. Hvor proppen er sat ca. 2 meter over loddet, og ca. 20-30 cm længere nede en krog med orm.

Samtidig fiskede vi med små jigs, som vi håbede på at aborrerne ville tage. Vi benytter os af Texas rig, da det er nemt at bruge og normalt virker utroligt effektivt. Du kan læse lidt mere om Texas rig her

Til sidst men ikke mindst fiskede vi med små spinnere, det benytter vi mest når vi fisker efter aborre. Da det har vist sig at fange utrolig mange aborre, hvis bare man har den rigtige.

Denne dag var der dog ingenting som ville lykkes, og vi fangede kun 2 aborre i løbet af den tid vi var på søen. Da vi skulle til at hjemad havde vi 2 stænger ude bag båden, mens vi pakkede det andet grej sammen. For enden af den ene stang havde vi en stor gummi fisk, og håbede på at en gedde måske ville hoppe på. På den anden stang holdte min far stadig på, at det var den lille aborre spinner der skulle gøre det.

Det skulle vise sig at være rigtig, for halvvejs inde, over ca. 15 meter vand ville spinneren pludselig den anden vej. En stor gedde var hoppet på den 8 grams tunge spinner, hvilket vi begge blev lidt overrasket over. Efter en del minutter og mange gode udløb lykkedes det os at lande gedden, hvorefter der blev taget billede så gedden kunne sættes ud igen.

 

 Efter gedden var sat ud, havde vi kun 100 meter til land, så det blev desværre ikke til flere fisk denne gang.   

 

Relaterede Artikler

Oxriver - put and take

Fisketure

1
Lyngsø - En sø med mange gedder

Fisketure

1
Favorit havørred plads i Aarhus bugt

Fisketure

1

;