Billigt fiskegrej & fiskeudstyr på nettet

Billigt fiskegrej & fiskeudstyr på nettet

Det er ingen hemmelighed at der er kommet mange nye fiskere til i Corona-tiden, derfor er det helt naturligt at der også er kommet mange nye fiskere som efterspørger fiskegrej. Jeg vil derfor i denne artikel komme med nogle bud på, hvor der kan købes fiskegrej henne, samt hvor det kan købes billigt.

Der er stor forskel på de forskellige grejbutikker i Danmark, og hvilket marked de gerne vil sælge til. Mange grejbutikker vil ofte have et stort udvalg af grej til et specifikt område, da efterspørgslen i deres område er efter en bestemt type fiskeri.

Det betyder f.eks. at hvis man besøger Go-fishing i Aarhus, så har de meget fokus på havørredfiskeriet, idet deres kunder efterspørg produkter indenfor havørredfiskeri. Hvorimod kunderne hos Korsholm i Skjern vil efterspørge grej til Laksefiskeri, og derfor har de nærmest alt indenfor det område.

Men selvom hver grejbutik har deres eget område, så har de selvfølgelig også fiskegrej til en masse andre fiskearter.

Herunder vil jeg liste nogle grejbutikker, som jeg synes du skal tage et kig på, hvis du står og mangler et eller andet fra en grejbutik. Desuden vil jeg også liste et par steder, hvor man kan købe billigt fiskegrej, og fortælle om et par steder hvor man kan købe fiskegrej med rabat. 

 

Lystfisk.dk - Favorit grejbutik med billigt fiskegrej

Denne grejbutik er klart en af mine favoritbutikker, idet de har meget grej til havørreder, gedder og aborre. Samtidig har de også ret meget tøj og tasker, så hvis man besøger dem, så er man sikker på at finde noget der kan bruges.

Desuden har de en ret stor online grejbutik, hvor de selvfølgelig sælger alt deres fiskegrej. Hvis man gerne vil have billigt fiskegrej, så kan man tilmelde sig deres nyhedsbrev, også kan man få 10% rabat på fiskegrej, hvilket jo bare er en ekstra bonus

 

Korsholm.dk - Alt til laskefiskeriet samt meget fluebinding

Igen har vi fat i en grejbutik, som virkelig er superfed, og hvor personalet ved hvad de snakker om. Hos Korsholm har de rigtig meget grej til laksefiskeriet samt fluebinding. Så hvis du overvejer noget nyt grej til laksefiskeriet eller skal bruge nogle nye produkter til fluebindingen, så er det oplagt at tage et smut forbi deres butik.

De har selvfølgelig også en webshop, hvor det hele kan købes fra.

 

Fluer.dk - Har alt fiskegrej

Er du på udgik efter lidt af det hele, så er Fluer.dk et godt sted at starte. De har lidt af hvert i deres butik, og man kan ofte finde nogle gode tilbud på billigt fiskegrej. Jeg synes personligt ikke at servicen er lige så god, som ved Lystfisk og Korsholm. Men hvis man ved hvad man skal have, og finder det på deres hjemmeside, så er der ingen problemer.

 

Sports dress / Fiskegrej.dk - Har alt fiskegrej og super service

Dette er også en grejbutik som jeg ofte har handlet hos, dog har jeg aldrig væres på besøg hos dem, men har altid kun handlet hos dem via deres webshop. Dog kan jeg sige at deres service er tip top, og at der aldrig er nogle problemer hos dem. Selv i de tilfælde hvor der er sket en fejl, hvor de f.eks. har fået udsolgt af et produkt som er købt online. Så er de hurtige til at tage kontakt, og få rettet op på problemet, så kunden ikke bliver utilfreds med handlen. Oftest så får man tilbudt et andet produkt, eller også bliver produktet slettet fra ordren, alt efter hvad man selv ønsker. (Dette kunne nogle andre grejbutikker, som jeg ikke vil nævne her, godt lærer noget af)

De kører også ret ofte med tilbud på fiskegrej, så hvis man gerne vil spare lidt penge, og finde noget billigt fiskegrej på tilbud, så er deres webshop også et besøg vær.

 

Toko & Lionfish - Billige jokere, her er det alt eller intet

Hvis det virkeligt skal være billigt, så skal du besøge Toko eller Lionfish. Jeg tror ikke at du finder en grejbutik i Danmark, som sælger fiskegrej billigere end disse butikker. Dog skal du så også være klar over at servicen ikke kan sammenlignes med de andre webshops, og at udvalget ikke har samme størrelse. Men hvis du ved hvad du søger, og de har produkterne hjemme, så kan du ofte spare rigtig meget, og få noget billigt fiskegrej.

Link til Toko

Link til Lionfish 

 

Hvis du mener jeg mangler nogle grejbukker på min liste, eller har nogle erfaringer med køb af billigt fiskegrej, så skal du være velkommen til at dele dem med os alle i chatten herunder.

 

Knæk & bræk

Just predator fishing

Relaterede Artikler

Anmeldelse & test af Scierra Salis fluestang

Anmeldelser

1

Geoff Anderson Thermal 3 - Anmeldelse & test

Anmeldelser

1

TFO Axiom ii-x - Anmeldelse & test

Anmeldelser

1


;