Havørreder i efteråret – En tur med gode fisk og hygge

Havørreder i efteråret – En tur med gode fisk og hygge

Forberedelse

Vi skal efterhånden mere og mere, og derfor er det ikke altid nemt at finde tid til en fælles fisketur. Pga. det havde jeg været ude i god tid, og inviteret min far og bror med på fisketur.

Aftenen inden vi skulle afsted sad jeg og undersøgte den kommende dags vejrforhold, for at finde frem til hvor det ville være bedst at tage hen. Det store valg var om det skulle være Mariager fjord eller Djursland. Men da vinden ville starte i øst, og i løbet af dagen gå over i vest, blev valget Djursland

Start ved 7 tiden

Min dag startede tidligt idet jeg skulle hente morgenmad, således at vi kunne spise fælles morgenmad ved mine forældre inden turen gik imod Djursland. Under morgenmaden gav jeg de to hoveder en lille briefing om hvor vi skulle fiske henne, og hvad jeg forventede af de forskellige pladser jeg havde planlagt i løbet af dagen.

Herefter kørte vi sammen mod Djursland, hvor vi nærmer betegnede landende på mols ved 10 tiden, hvorefter fiskeriet stille og roligt kunne begynde.

Fiske med det samme

Vi havde ikke fisket mere end et par minutter på den første plads, før vi mærkede den første fisk. Lidt efter kunne vi også se fisk i overfalden, så vi var slet ikke i tvivl om at der var fisk på pladsen. Allerede der var min dag reddet, idet jeg altid står lidt på mål når jeg står for planlægningen af en fisketur som denne. Så at der var fisk på første plads, det var alletiders.

Der gik heller ikke længe før den første havørred ville lege med min Brenda for enden af linen, og det var tilmed en god fisk. Fisken tog fluen helt ude i kastet og startede med at springe fri af vandet en 3-4 gange, hvorefter den tog et rigtig fint udløb på 5-7 meter. Derefter var der slet ingen tvivl om at jeg havde fået fingrene i en god fisk, og jeg fik tændt mit kamera så vi kunne få lidt video af fighten. Herefter fulgte havørreden dog mere eller mindre fint med ind, og min bror kunne til sidst kunne lande den i nettet.

En fin havørred på 58 cm og omkring 2 kg

Herefter gik der heller ikke længe før min bror fik en fisk på spinnestangen, denne var dog ikke helt så stor. Men stadig en fin havørred på omkring 45 cm, og samtidig i en super flot gydedragt.

Middagsmad

Efterfølgende døde fiskeriet en smule ud, og samtidig begyndte sulten af melde sin ankomst. Derfor pakkede vi sammen, og grillen blev fundet frem. Her gik snakken så omkring det gode morgen/formiddagsfiskeri som vi havde haft.

Da vi havde fået grillet nogle pølser og fået noget at spise, så gik turen videre til næste spot. Her var dog ikke den samme aktivitet som vi havde set på den tidligere plads, og efter noget tid på spottet uden at have set eller mærket noget, så besluttede vi os for at det var nok fiskeri for den dag.

Herefter fik vi pakket sammen, og kørte hjem imod det midtjyske igen.


Relaterede Artikler

Pattegrisen - Marabou

Fluebinding

1

Vinter gedde

Fisketure

1

Ikke størrelsen, men gørelsen

Fisketure

1